Udgivelser i Danmark

Sølvpil udkom i Danmark i perioden 1970-1986. Serien startede i bladet Felix - første gang den 18. november 1969. Felix ophørte i oktober 1970, men Sølvpil blev derefter udgivet i eget blad som C.A.E.-seriehæfte (C.A.E.=Carl Allers Etablissement). Det første Sølvpil-blad udkom den 11. december 1970 (C.A.E. nummer 84). De følgende blade (januar til september 1971) udkom en gang om måneden. Fra 8. oktober 1971 (nr. 10) gik Sølvpil over til at udkomme hver 14. dag som helt selvstændigt blad uden C.A.E.-nummerering. Nr. 8 fra 1975 findes i et fejltryk med forside/omslag fra det efterfølgende blad nr. 9. I perioden 1976 (nr. 14) til 1981 (nr. 53) udkom Sølvpil hver uge. Nummeret på bladet følger ugenummeret - derfor findes nr. 7-13 i 1976 ikke. Nr. 14 i 1976 var et gratis prøvenummer, som var indlagt i bl.a. Familie Journalen og Se & Hør. Nr. 30 fra 1976 er fejldateret med årstallet 1975. På grund af strejke udkom Sølvpil ikke i uge 16-22 i 1977. Nr. 23 fra 1977 er mærket 16-23. Nr. 3 fra 1978 findes i et fejltryk, hvor "Sølvpil" på forsiden er trykt med gul skrift. Bladet skiftede navn fra Sølvpil til Sølvpilen fra starten af 1981 (blad dateret 29. december 1980). Begrundelsen var, at man dermed bedre kunne skelne bladets navn fra høvdingens navn. Fra 1982 blev Sølvpilen igen udgivet hver 14. dag. Til sidst (nr. 7-15 i 1984) blev Sølvpilen kun udgivet en gang om måneden. Bladet udkom på forlaget Aller og forlaget har ikke siden udgivet tegneserier regelmæssigt. Nedenfor følger en komplet oversigt:

Sølvpil (32-40 sider)

1970

nr. 1

1975

nr. 1-26

1980

nr. 1-52

1971

nr. 1-16

1976

nr. 1-6 og 14-53

1981

nr. 1-53

1972

nr. 1-26

1977

nr. 1-15 og 23-52

1982

nr. 1-26

1973

nr. 1-26

1978

nr. 1-52

1983

nr. 1-26

1974

nr. 1-26

1979

nr. 1-52

1984

nr. 1-15


Herudover er der fra 1972-1975 og 1977-1984 udkommet ekstrahæfter (64-68 sider) regelmæssigt to gange om året - sommerhæfte og efterår/vinterhæfte. I 1981 kom der dog kun ét ekstrahæfte (efteråret 1981). I 1985 blev der udgivet fire ekstrahæfter. I perioden 1983-1986 udkom 9 pocketbøger hver på 100 sider.